køb Nytårs gourmet dessert her

Figurer i fondant

Lav selv søde figurer

Kage historie Grundloven som kage

grundloven som kage

Da jeg havde mit specialkonditori, lavede jeg meget ofte special designede kager. Hele forløbet fra kunden kom ind med ideen og fotos af, hvad kagen skulle forstille, til at kagen blev lavet færdig og leveret, var rigtig spændende og udfordrende.

Tilbage i 1999 da den Danske Grundlov fylte 150 år, fik jeg en af disse spændende opgaver. Jeg skulle fremstille 150 kager der målte 12x7 cm og en stor kage til 350 pers. Alle kagerne skulle forstille forsiden af den Danske Grundlov. Kagernes indhold skulle være lyse lagkagebunde og fyldet var hindbærmousse og en mørk chokoladetrøffel. Til sidst skulle de overtrækkes med macipan og motivet af Grundloven ovenpå, skulle håndmales.
Til sådan en stor opgave, skal der naturligvis laves en masse udregninger - hvor mange lagkagebunde, hindbær og mørk chokolade, skal der bruges og hvor meget overtræksmarcipan skal jeg lave. 
Det er vigtigt at gå igang i god tid med sådan en opgave - jeg startede med at lave de 150 macipanlåg til de små kager.. Jeg brugte madkulør og blandede op med lidt vand og så havde jeg et foto af forsiden af Grundloven liggende, som jeg kunne male efter. Efter de alle var færdige, fik de lige lov til at tørre lidt, inden jeg forsigtigt lagde film henover.

grundloven som kage

2 dage før kagerne skulle leveres, gik jeg i gang med at bage bunde og lægge kagerne sammen. Til den store kage, lagde jeg 6 kager sammen, der målte 40x40 cm. Og derefter skulle disse 6 kager sættes sammen til sidst.
Den 5 juni 1999 (naturligvis) skulle kagerne leveres og derfor gik jeg i gang meget tidligt om morgenen. De små kager blev smurt op med et tyndt lag smørcreme og derefter rullede jeg marcipan ud. Marcipanen blev sat på siden af kagerne. Så lagde jeg "låget" på, hvor jeg havde malet Grundlovs-forsiden på og sprøjtede en chokolade kant forneden. Så var de små kager færdige - og jeg gik igang med den store kage. Jeg havde fået skåret 2 serveringsplader til formålet, som samtidig skulle kunne bære den tunge kage. Alle de 6 firkantede kager, som jeg havde lavet tidligere, blev skubbet tæt sammen, så det blev til en stor kage, som derefter blev smurt op med smørcreme. Hele kagen blev overtrukket med macipan og her blev der også sprøjtet en chokoladekant nederst på kagen. Så malede jeg motivet af Grundloven oven på og lavede nogle orange macipanroser, som jeg satte i hvert hjørne af kagen. Til sidst sprøjtede jeg nogle grene som pynt i chokolade, ud fra de 4 roser og kom små grønne blade på.
Så gik turen til Christiansborg, først med den store "Grundlovs-kage" og derefter ind med de små "Grundlovs-kager". Det var en fantastisk dejlig følelse at aflevere den special opgave :-).

Speciel hjertekage m. fondant   Specielt designede kager   lys kagekagebund  Medlemsfordele på Mit Petitfour.dk

Billig fondant

Se tips og gode råd.!
Hvorfor måleskeer..?

Petit four opskrifter

Lav selv lækre petit fours

Kageskabeloner

Lav selv flot kagepynt

Mere om kager