Opskrift til lækker lagkagebund
Nedenfor er opskriften på svampede lagekagebunde, (størrelse: bageplade til ovnen) Se videolink i opskriften
Lagkagebunde bruges i rigtigt mange kager, som en af de vigtigste bestanddele. Derfor er det meget vigtigt, at lagkagebundene er både velsmagende, luftige, bløde og svampede. Men lagkagebunde skal også være lidt faste i konsistensen, så de er lettere at arbejde med, når kagen skal lægges sammen. Hvis du følger opskriften nedenfor, vil du opnå alle de nævnte kvaliteter i dine lagkagebunde.
Ingredienser:
2 æg
80 g.sukker
1/2 tsk.vanillesukker
1/2 knsp. salt
1/2 tsk.bagepulver
70 g. hvedemel
Rasp
Dette skal du også bruge:
En paletkniv
Sådan gør du:
Vej alle ingredienserne af og stil dem klar.
Æg og sukker piskes med håndmikser i ca. 4-6 min. så det bliver luftigt og hvidt.
Bland mel, vanillesukker og bagepulver sammen.
Vend forsigtigt melet sammen med æg og sukkermassen.
Smør den færdige lagkagemasse ud på et stykke bagepapir, jævnt fordelt.
Bunden skal bages ca. 6-8 min. ved 200c på varmluft i midten af ovnen.
Lad bunden køle lidt af, drys rasp ud på et stykke bagepapir, vend bunden ned på raspen og træk papiret forsigtigt af. Raspen gør at bunden ikke hænger fast i papiret. Hvis du laver flere bunde, så drys rasp på den bund, hvor papiret er taget af. Vend den næste bund ned på, og træk papiret af. Du kan godt bage bundene 2-3 dage før de skal bruges. Vent med at tage bagepapiret af bundene, de skal ligges oven på hinanden med lidt rasp imellem.Træk derefter en pose over. Bundene stilles køligt til de skal bruges.
Link til opskriftsvideo - Lagkagebund
Andre relevante links:
Hjertekage med fondant Specialdesignede kager Rund bryllupskage