dejlige macarons på Frederiksberg

Køb fantastiske cheesecakes!

Figurer i fondant

Lav selv søde figurer

Køb Petit Four her

Lav selv jordbær med karamelknas

Jordbær med karamelknas

Nem, frisk og lækker dessert.

Det er altid dejligt at spise friske jordbær,  de er fyldt med sol og sommer :-) Her er en opskrift på karamelknas med valnødder, som du kan bruge sammen med jordbær. Først bliver jordbærrene dyppet i en god mørk chokolade og derefter i karamelknas. Kombinationen af de lidt syrlige jordbær og den søde karamelknas er rigtig god. 

Jordbær med karamelknas

Se videolinks nederst i opskriften.

Ingredienser:
500 g friske jordbær
200 g god mørk chokolade
Karamelknas med valnødder:
40 g sukker
20 g smør
20 g glykose
30 g valnødder
5 g mel

Sådan gør du:
Bland alle ingredienser sammen til karamelknasen, rul massen ud i 2-3 pølser, læg dem på bagepapir. Bages ved 180c varmluft i ca. 7-10 min. ( det skal være gyldent og må endelig ikke blive for mørkt). Når det er blevet helt koldt, knuses det i små stykker.
Smelt chokoladen i vandbad, skyl jordbærrene (lad stilken blive på) og dup dem til de er helt tørre.
Stil jordbærrene i køleskabet i 15 min.
Dyp et jordbær ned i chokoladen og derefter ned i den knuste nøddeknas.
Stil jordbærrene i køleskabet til chokoladen har sat sig.
Jordbær med nøddeknas nydes samme dag de er lavet.


Videolink til karamelknas

 

Andre relevante artikler og opskrifter:

Macarons m. pistacie
Sprød nøddetærte
Sådan vælger du bryllupskage


Billig fondant

Se tips og gode råd.!
Hvorfor måleskeer..?

Petit four opskrifter

Lav selv lækre petit fours

Kageskabeloner

Lav selv flot kagepynt

Mere om kager