Dejlig frangelitéroulade m. skovbær
Antal: 1 stk
Ingredienser:
100 g skovbær (gerne frostbær)
1/4 l piskefløde
3 blade husblas
15 g sukker
1 stk. fragelitébund (se grundopskrift til fragelitébunde)
Friske bær (brombær-hindbær-blåbær)
Flormelis
Dette skal du også bruge:
En paletkniv
Sådan gør du:
Tag de 100 g bær ud af fryseren dagen før og stil dem i køleskabet.
Bag en fragelitébund.
Sæt husblassen i blød i koldt vand i ca 15 minutter.
Pisk fløden.
Tag skovbærrene ud af køleskabet og mos dem lidt med en gaffel.
Tag husblassen op ad vandet, og tryk vandet godt af, kom det i en gryde med 1 spsk. af den mosede skovbær og sukker.
Smelt husblassen for svag varme imens du rører i det, den skal være rigtigt godt varm. Den må gerne dampe lidt.
Den smeltede husblas hældes op i resten af skovbærrene, imens du rører.
Vend skovbærrene ned i flødeskummet.
Vend fragelitébunden ud på et stykke bagepapir, og hæld skovbærmoussen ud på.
Fordel moussen på hele bunden, undtagen på den nederste del af bunden, ca 5 cm. (ind mod dig selv) Der skal kun være et meget skrabet lag. Rul nu rouladen fra oven og ned (mod dig selv), og pak bagepapiret som rouladen ligger på rundt om. Stilles i køleskabet 2-3 timer.
Skær rouladen ud i lidt skrå stykker og server med friske bær til.
Frangeliteroladen kan holde sig i køleskab i ca. 2 dage.
Andre relevante links:
Frangelitéroulade med is Lækker lagkage m. nougat & brombær Valg af bryllupskage